Myofascial release og bindevævsmassage – eller bare massage med et buzzword navn? Hvad siger evidensen egentlig?
Massagebolde, foam rolling, bindevævsmassage og andre former for self-myofascial release (SMR) markedføres ofte som metoder der kan “frigøre fascia”, løsne sammenvoksninger eller ændre stramt bindevæv ved at lægge tryk på bestemte områder.
Problemet er, at den forklaring ikke har solid evidens. Så hvad siger forskningen egentlig?
Fascien er et komplekst bindevævssystem, der omslutter og forbinder kroppens strukturer. Det er korrekt, at fascia spiller en rolle i kroppens mekanik, kraftoverførsel og sansefunktion, men det er også et meget stærkt væv. De mekaniske kræfter, vi kan påføre med hænder, bolde eller en foam roller, er ikke dokumenteret til at kunne “frigøre” eller omstrukturere fascien på den måde, der ofte påstås.
Der mangler derfor evidens for, at man kan opnå en direkte mekanisk “frigørelse” af fascien på den måde. Derudover bliver der ofte talt om, at man “hydrere vævet” eller “øger blodgennemstrømningen” i en grad, der skulle forklare effekten. Der kan i forskningen måles små og kortvarige lokale ændringer i blodgennemstrømningen, men de er for beskedne og kortvarige til at forklare de effekter, folk oplever. Forestillingen om at “hydrere fascia” er derimod primært en metafor – ikke en solidt underbygget fysiologisk mekanisme.
Behm & Wilke (2019) gennemgik og kvalificerede forskningen bag self-myofascial release og konkluderer direkte, at der mangler evidens for at at de positive effekter skyldes ændringer i fascia. I stedet peger evidensen på mere sandsynlige forklaringer som påvirkning af nervesystemet, ændret smerteopfattelse, øget tolerance for ubehag, ændringer i muskeltonus og midlertidige ændringer i bevægelighed.
Det passer også med det, mange oplever: midlertidigt mindre stivhed, bedre bevægelighed og en følelse af at være “løsnet” – uden at det nødvendigvis kræver en strukturel ændring i vævet.
“myofascial release” er derfor et misvisende begreb. Det antyder, at kroppen indeholder noget “fastlåst” eller “sammenklistret”, som kan løsnes mekanisk – som om der er en defekt, der skal repareres. Den framing er ikke understøttet af solid evidens og kan give en misvisende forståelse af, hvad der faktisk sker under og efter behandlingen.
Derfor er det mere præcist at forstå myofascial release som en form for selvmassage der påvirker nervesystemet, snarere end en metode til at “frigøre” fascia.
Referencer:
Behm DG, Wilke J. Do Self-Myofascial Release Devices Release Myofascia? Rolling Mechanisms: A Narrative Review. Sports Medicine. 2019;49:1173–1181. doi:10.1007/s40279-019-01149-y
Bialosky JE et al. The Mechanisms of Manual Therapy in the Treatment of Musculoskeletal Pain: A Comprehensive Model. Manual Therapy. 2009;14(5):531–538.
Drinkwater EJ, Latella C, Wilsmore C, Bird SP and Skein M (2019) Foam Rolling as a Recovery Tool Following Eccentric Exercise: Potential Mechanisms Underpinning Changes in Jump Performance. Front. Physiol. 10:768. doi: 10.3389/fphys.2019.00768
Vigotsky AD, Bruhns RP. The Role of Descending Modulation in Manual Therapy and Its Analgesic Implications. Journal of Clinical Medicine. 2015.